Sidevisninger i alt

onsdag den 23. september 2015

Dag 22 Sep 22
Ingen bilkørsel idag, i stedet tager vi med damplokomotiv til den gamle mineby Silverton. Durango-Silverton jernbanen blev anlagt som en smalsporsbane i 1882 for at fragte sølv og guldmalm ned til de lavere luftlag i Durango. Silverton ligger i 2837 meters højde og er en af de højest beliggende byer i USA. Turen tager 3 1/2 time og følger Animas floden hele vejen. Den første time sker der ikke så meget, men efterhånden som vi forlader bebyggede områder og kommer op i bjergene, forandrer udsigten sig drastisk og toget slanger sig igennem slugter og langs stejle bjergvægge, hvor toget kører lige på kanten til afgrunden med Animas floden langt under os. Efter ankomst i Silverton går vi lidt rundt og kigger på byen, inden vi dropper ind på Grumpy`s Saloon & Restaurant og hygger et par timer i selskab med denne nydelige unge dame på klaver. Turen tilbage til Durango foregår med turistbus og tager en halvanden time. Det regnvejr de havde lovet kom på tilbagevejen, så det kom ikke til at ødelægge noget. Tilbage i Durango gik vi lidt rundt i den hyggelige by og fik noget rigtig lækker mad inden vi drog hjem på motellet for natten.
 "All aboard"















 To gange undervejs på den 72 km lange tur, blev der fyldt vand på kedelen

Aspen træerne i efterårs farver

 
Ankomst Silverton



 
Grumpy`s Saloon
Deres dygtige pianist
Durango "Downtown"