Sidevisninger i alt

tirsdag den 15. september 2015

Link til dagens rute

Dagens km 202
Dag 14 Sep 14
West Yellowstone. Montana-Jackson. Wyoming


Checkede ud efter tre gode overnatninger i West Yellowstone og vendte snuden mod Jackson Wyoming. Det har været fantastisk at opleve Yellowstone og kan kun sige til dem som planlægger en eller to overnatninger, at det er for lidt. Under vejs til den sydlige indgang til Yellowstone ser vi Biscuit Basin og kører derefter til Old Faithfull Geyser, som idag ikke kunne mande sig op til at sprøjte mere end 10-15m, mens vi var der. Ca hver 90 min. er den i udbrud. I en halvcirkel sidder måske 2000 mennesker og venter trofast på den trofaste.Det er næsten ikke til at holde ud, men den skal man jo have med ! Udover Old Faithfull bør man besøge Old Faithfull Inn, det er en meget imponerende bygning. Der efter kørte vi med undtagelse af nogle få stop, ud af parken, men kun for at køre ind i Grand Teton Nationalpark, kort efter. Den kigger vi nærmere på i morgen, når vi vågner, for lige efter indcheckning i Jackson, tager vi ud til Bar J Chuckwagon Supper & western Music Show. Vi tager bussen der ud, selv om vi godt kunne køre selv, da det er et show uden alkohol, men skråt overfor på den anden side af hovedvejen ligger Q Roadhouse & Brewery, som vi havde tænkt os at aflægge et besøg, så bussen til tre dollar var et fornuftigt transportmiddel. The Bar J Wranglers er et top professionelt  western band, og maden var rigtig god.Man drikker lemonade til, ligesom cowboys rundt om chuckwagon (madvognen) i gamle dage. Underholdingen ville få topkarakter, hvis det ikke var fordi, de ifølge vores smag bruger for meget tid på sjov og spas i mellem numrene. De er sjove, bevares, men det var det musikalske vi kom for, og der er de hamrende gode. På vej tilbage satte bussen os af i Jackson Downtown 200 m fra Million Dollar Cowboy Bar hvor Walker Williams Band skal optræde de næste fjorten dage, så vi sluttede aftenen af med country i topklasse.




Knap så tydelig Hvidhovedet havørn i toppen af et træ på den anden side af Madison River. The Bald Eagle er USA`s nationalfugl.


Biscuit Basin
Sapphire Pool 
Man får næsten lyst til at hoppe i, hvis det ikke var fordi, at vandet er 70 gr.









 Morning Glory Pool


Old Faithfull Inn. Verdens største bjælkehus.   

Loft til kip !





Den nåede ikke højere end 15 m da vi var der, ellers når den op på 30-45 m
Old Faithfull Visitor Center 
På vej mod den sydlige indgang/udgang, kører man over  den kontinentale højderyg tre gange
Lewis Falls 




Med den sydlige indgang/udgang, har vi været igennem samtlige fem indgange i Yellowstone
Den ser vi nærmere på i morgen 


Ribeye 450 gr. En gude bøf
The Bar J Wranglers. Super professionelle 

 Walker Williams Band på Million Dollar Cowboy Bar. Virkelig godt Country band med en meget dygtig guitarrist.