Sidevisninger i alt

mandag den 7. september 2015

Link til dagens rute

Dagens km 372
Dag 6 SEP 6
Rapid City. South Dakota-Deadwood. South Dakota

Vi pakkede køletasken og kørte til Badlands National Park, som ligger en times kørsel ad Interstate 90 fra Rapid City, ude midt på prærien. Når man drejer fra ved byen Wall og kører mod national parken, er der ikke rigtig noget som tyder på, hvad man har i vente. Efter at have vist vores årskort, kører vi op over bakketoppen og så åbenbarer et besynderligt landskab sig. Indianerne kaldte det for dårligt land "Bad Land". Det ligner klipper, men når man kommer tæt på, går på dem, og rører ved dem, opdager man, at de er porøse. Regn vind og vejr eroderer årligt 2,5 cm af landskabet, så det forsvinder med tiden. Vi nåede dog at se det, de små tre timer vi tilbragte i parken. Imponerende er det og i stærk kontrast til prærielandskabet rundt om.(Dagens øv) Mens jeg stod og fotograferede Big Horn Sheep som lå og solede sig, strejkede mit nye spejlrefleks pludseligt, og jeg har ikke fået det til at virke endnu. Det er brandærgeligt og mit andet canonhus ligger derhjemme. Så nu er mit sekundære kamera, et casio kompakt, pludseligt blevet primært. L... og P.. !!! Henrik har også et glimrende kamera, men jeg føler mig totalt afvæbnet !!!  Efter parken kørte vi til Minuteman Missile National Historic Site, hvor vi håbede at komme med på et besøg i et missil affyrings anlæg. Man skal helst bestille i forvejen, da de kun lukker en håndfuld ind af gangen, og der var da også optaget resten af dagen. Under den kolde krig, havde USA placeret 1000 Missil siloer ned gennem prærielandet fra North Dakota til Missouri. Alle med interkontinentale ballistiske missiler, bevæbnet med  atom sprænghoveder, som på lidt over en halv time kunne nå Moskva. Alt sammen EN stor skræmmekampagne. Missilerne er opkaldt efter George Washington`s militsfolk. "The Minutemen", som på kort tid, kunne stille op til kamp for friheden og uafhængigheden fra englænderne. I stedet kørte vi så til byen Wall og den berømte Wall Drug Store. De sidste 100 km har vi set det ene reklameskilt efter det andet, så automatisk forventer man et eller andet. Det er en turistfælde og vi var enige om , at den kun er værd at besøge, hvis man alligevel er her. Smag og behag er dog forskellig. Efter den alligevel lidt sjove butik, kørte vi til Ellsworth Airforce Base og så South Dakota Air and Space museum. Derefter kørte vi til Cabela`s, en outdoor butik i stil med Bass Pro Shop, hvor vi osede lidt rundt, inden vi satte kursen mod Deadwood, og indlogerede os på First Gold Hotel og Kasino for to dage. Deadwood er en gammel guldgraver by, som for år tilbage fik tilladelse til spil, for at redde byens eksistens. Så det er et lille mini Las Vegas, dog med max indsats på 100 dollar. Vi drog ned i byen med trolleybus (1dollar) og gik på Saloon nr 10. Stedet hvor Wild Bill Hickok blev skudt.En rigtig Western bar med savsmuld på gulvet og masser af effekter på væggene.Han ligger iøvrigt begravet på  Mt Moriah Cemetery her i byen, og Calamity Jane, som var en stor beundrer af Wild Bill, ligger ved siden af.  Vi fik lidt at spise, og satte os til at vente på det levende musik. Det var i den grad værd at vente på. Et hamrende professionelt orkester som spillede alt, lige fra country til ACDC. To store fadøl kostede 7 dollar, så resten af aftenen gik ligesom med det. Godnat.
 Ladeskinne til gadgets og elkedel


 De gemte sig i varmen
 Bad ass !

 
Heldigvis tog Henrik også lidt billeder af Big Horn Sheep. De flotte væddere glimrer dog ved deres fravær, men dem så vi en flok af i Rocky Mountains, Men kunne ikke stoppe og fotografere



Afvæbnet fotograf