Sidevisninger i alt

tirsdag den 29. september 2015

Dag 28 Sep 28
Sov længe efter den gourmet aften igår, og var ikke engang sulten da man tørnede ud, så det handlede bare om at få udgivet bloggen, og så komme ud af hotellet og ellers liste rundt og opleve lidt mere af Denver, denne sidste dag. Imorgen er det hjemrejsedag, så dette indlæg bliver det sidste for denne gang. Denver er jo hovedstad i Colorado, så Capitol bygningen skulle lige besøges inden afrejse. Det er gratis at komme ind, men man skal igennem security check først, så af med bælte og tøm lommerne, ligesom i lufthavnen. Vi går rundt og kigger i hele bygningen, som er domineret af messing og lyserød marmor, den er rigtig flot, men ikke ligeså imponerende som Utah State Capitol. Vi går videre gennem parkområdet, som er fyldt med egern der samler agern sammen til vinterforråd og mod downtown, hvor vi luffer lidt rundt og får en af Subways gode sandwich, inden vi vender hjem til hotellet, for at checke flybilletter ind 24 timer før afrejse, så vi kan være sikker på at sidde sammen. Gider ikke rigtig noget i aften, så den står på kaffe og cola foran fjerneren, og vi kan tænke tilbage på en formidabel tur med kæmpe naturoplevelser og 6344 kilometers køretur på nogle af USA`s smukkeste highways i pragtfuldt vejr, på nær to. Det er lykkedes at skrive et indlæg hver dag, selvom wifi nogle gange har drillet lidt, så jeg håber at andre kan finde lidt inspiration her i bloggen, til deres egen tur, ligesom jeg har gjort det i mange andre rejse blogs. Tak for denne gang.
Hilsen Jens Bay og Henrik



 
Colorado State Capitol
 Denver bliver kaldt Mile High City fordi den ligger 1600 meter(en mil) over havets overflade,og det skulle der være her på dette trappetrin på Capitol
 Nede fra og op i kuplen
 Pasquinel og Mckeag på South Platte River




Alle præsidenter er afbilledet og starter med George Washington
 og slutter med Barrack Obama


 Jow deet
 Ser godt ud...altså øllet

Glæder mig som en sindsyg til at komme hjem og gå tur med fars dreng på stranden