Sidevisninger i alt

lørdag den 12. september 2015

Link til dagens rute

dagens km 229
Dag 11 Sep 11
Cody. Wyoming-West Yellowstone. Montana

Spiste morgenmad på Irma Hotel. Stor morgenbuffet, vældig godt og meget bedre organiseret end  igår aftes, hvor der helt klart manglede en overtjener til at styre showet. Derefter kørte vi til Walmart, for at hente forsyninger til Yellowstone. På vej ud, mærker jeg en nøgle i lommen, EN HOTELNØGLE ! Vi havde glemt at checke ud, det har jeg godt nok aldrig prøvet før. Tilbage i en fart. Godt vi ikke var nået længere, så det havde kostet en ekstra overnatning. Så kører vi til Buffalo Bill Dam, som ligger som en prop i Shoshone River. En meget flink ældre mand, som i en golfvogn kører besøgende frem og tilbage, samler os op, og som så ofte før, bliver vi spurgt hvor vi kommer fra osv. Han får et par dollar i drikkepenge og vi går ind på Visitor Center. Som sædvanligt et interessant og informativt et af slagsen. Derefter fortsætter vi gennem Wapiti dalen til den østlige indgang til Yellowstone National Park. Igen en flot flot tur. Gør holdt ved Yellowstone Lake, og Mud Vulcano, inden vi kører til Gran Canyon of Yellowstone. Først skulle vi se Lower Falls 94 m højt. Vi gik ad Uncle Toms Trail. Først stejle asfaltstier, og så følger 328 trappetrin til man er 3/4 nede i slugten. Flot skue. Opstigningen er temmelig sej, men vi havde vand med i rygsækken, og i vores eget tempo, var det heller ikke værre, men det var varmt 26 gr. og skyfrit. Så kørte vi til Artist Point og nød slugten og Lower Falls der fra, hvorefter vi kørte til Upper Falls Point på den anden side af slugten og gik ned til vandfaldet og knipsede løs. Derefter kørte vi så til Canyon Village Visitor Center, hvor de altid venlige park rangere gav os gode råd om morgendagens tur til Lamar Valley. Vi spurgte også til den skovbrand som lige var startet og som vi syntes så voldsom ud. Det var ikke noget parken bekymrede sig om , endnu i hvert fald. Derefter kørte vi til motellet i West Yellowstone og indlogerede os for tre nætter. Gik lige en tur på Buffalo Bar, for lige at sige, at vi var kommet. Tilbage på motellet kæmpede vi med langsom wifi og gik tidligt i seng da vækkeuret var sat til kl. kvalme.   




 
Old Trails Town i udkanten af Cody

Buffalo Bill Dam








Yellowstone Lake


Bison



Der lugter voldsomt af prut her




Uncle Toms Trail








Lower Falls







Upper Falls
Lower Falls set fra Artist Point






Brinken af Upper Falls

Skovbrand
Frokost






Ravn