Sidevisninger i alt

lørdag den 5. september 2015


Dagens km 342
Dag 4 SEP 4
Scottsbluff. Nebraska-Custer. South Dakota

Spiste morgenmad på værelset og gik ud og kiggede på pickup trucks hos en forhandler ved siden af, men selvom de er billige efter dansk målestok, må det nok blive ved drømmen. Vi kørte ad Highway 71 mod Hot Springs South Dakota, og nød turen over prærien med de åbne vidder. Da vi nærmer os Hot Springs, ændrer landskabet karakter, og vi kører ind i Black Hills SD. Vi besøger Mammoth Site i Hot Springs, hvor man i fyrre år har udgravet mammut skeletter. I 1974 opdagede man ved et tilfælde knoglerester, da der skulle bygges på stedet. Byggeriet blev stoppet og indtil videre har man identificeret 61 mammutter, og man er langt fra færdig. Vi tog en guidet rundtur med en lille video intro og det var vældig interessant. Da vi var blevet temmelig brødflove af at kigge på alle de knogler, entrerede vi en Subway og fik en god steak and cheese sandwich. Derefter satte vi kursen mod Custer State Park og undervejs kører vi igennem Wind Cave Nationalpark, hvor vi ser bison for første gang. Parken er opkaldt efter de store hulekomplekser, hvor man kan komme på rundvisning. Vi kører derefter ind i Custer State Park og følger Wildlife loop road, rundt i parken, hvor vi undervejs støder på præriehunde, pronghorns(prærie antelope) whitetail hjorte og flere bisons. Naturen er utrolig flot og vi er ved at dreje hovederne af led, for at spotte wildlife ! Derefter kører vi til Stockade Lake og nyder udsigten en halv times tid, hvorefter vi finder vores motel i byen Custer. Vi gik på The Bugling Bull og fik en Angus steak burger med parmasan/garlic french fries og skyllede herlighederne ned med et par Sam. A. i sports baren som hører sammen med spisestedet. Derefter gik vi på motellet og sluttede dagen af. I morgen skal vi lidt rundt i Black Hills, og nyde den dejlige natur.






Case damptraktor





















Præriehunde

Nysgerrige æsler


Pronghorns





Pronghorn
Bison krydser vejen mens vi pænt venter

Stor tyr
Stockade Lake






White Tail hjorte. Når de flygter, rejser de halen lodret og viser den hvide bagside
Afslapning på motellet efter en dag med 32 gr 
Bison skulpturer. Står flere steder i byen